I begyndelsen var...

... nej! ikke ordet, men researchen

Det kommer bag på nogle, at journalistik ikke bare handler om at skrive. Journalistik handler også i høj grad om at kunne finde nålen i høstakken, at tage den frem og vise den for alle, som ikke troede på, at den overhovedet fandtes.

En journalist sparer tid hos både afsender og modtager af et budskab. Du ved selvfølgelig, at du ikke bare kan sende den fulde rapport, hele strategiplanen eller den komplette tekniske beskrivelse til den modtager, du vil have til at forstå budskabet. Din modtager orker ikke at læse det hele, og ville sandsynligvis alligevel drage forkerte konklusioner - og du har nok ikke selv tid.

Det er en væsentlig del af den journalistiske værktøjskasse at kunne håndtere en stor mængde kilder, udtrække essensen og formulere de vigtigste konklusioner, så de bliver forståelige for de relevante personer. For en videnskabsjournalist fylder denne del af arbejdet naturligvis meget - fordi stoffet ofte er kompliceret og vanskelligt tilgængeligt.

Min påstand er, at du - uanset, hvilken problemstilling du gerne vil forklare - vil kunne bruge en videnskabsjournalist, der er vant til at læse faglige publikationer, og som kan forstå og gengive informationer, der er formuleret i forskellige "sprog" - matematik, kemi, fysik, kurver, diagrammer, tabeller, grafiske fremstillinger etc.