For at vi ikke skal blande æbler i pærevællingen, har vi opfundet begrebet ’CO2-ækvivalenter’. Vi omregner til samme enhed og siger fx, at ”1 g Metan svarer til 30 CO2-ævivalenter”, fordi Metan (CH4) har ca. 30 gange så kraftig drivhusvirkning som CO2. Men det er en tilnærmelse, der kun fortæller en lille del af historien. Hvis vi skal bekæmpe drivhusgasserne, må vi lære dem lidt bedre at kende.
Af Gordon Vahle, Klimaklog
Senest opdateret 27. februar 2023
Metan har 30 gange så kraftig drivhusvirkning som CO2. Til gengæld forsvinder den hurtigt fra luften. Det meste er væk efter 12 år, og efter 40 år er det helt væk. Det er nedbrudt til....CO2, så helt væk er det ikke.
I denne video kan du blive lidt klogere på, hvordan de forskellige drivhusgasser virker, og hvorfor der er forskel på, hvad vi skal gøre med dem på både på kort og langt sigt.
Den fortæller også – meget kort – om nogle af de andre gasser, som mennesker udleder. Nogle gasser har faktisk en modsat effekt af CO2. De virker kølende, fordi de reflekterer det lys, som kommer fra solen i stedet for at reflektere varmen fra jorden, som de traditionelle drivhusgasser gør.
Til gengæld er mange af de andre af menneskets uddunstninger voldsomt giftige, så vi kan ikke bare køle Jorden ned ved at udlede mere af det andet skidt. Selv om nogle af dem, der mener, at vi kan klare alting med teknologiske fix, rent faktisk har foreslået det…
I en video af otte minutters varighed er det begrænset, hvor meget en lidt sludrende gammel mand kan komme i dybden. Men i ’Klimabogen’, hvor Greta Thunberg har samlet korte essays fra et væld af klimaforskere, fortæller Zeke Hausfather fra Berkeley Universitetet i Californien i kapitlet ”Metan og andre gasarter” mere. Her er også referencer til mere uddybende litteratur.