Investeringer i sort infrastruktur er hul i hovedet

At investere penge i at udvide containerterminalen på Aarhus Havn er ’hul i hovedet’. Dét var min hovedpointe, da jeg den 22. maj fik foretræde for Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune i anledning af lokalplanen for udvidelse af Aarhus Havn.
Min begrundelse for, at investorer (inklusive Aarhus’ skatteborgere) bør trække pengene ud og kanalisere dem videre til fx den grønne omstilling, er nem at forstå:
I princippet er der kun to muligheder. Enten når vi målene fra Paris-aftalen om at holde temperaturstigningerne på 1½ eller max 2 grader… Eller også når vi det ikke!

Overflødige projekter

HVIS vi skal nå målene, slipper vi ikke uden om tiltag – fx en CO2-afgift, der dækker de reelle udgifter til skader og nødvendig klimasikring, som CO2-udledningen medfører – som vil betyde, at de påtænkte infrastrukturprojekter kun vil blive brugt i begrænset omfang. Vi bliver nødt til at indrette os, så de bliver overflødige. De bliver for dyre at bruge.
HVIS IKKE vi når klimamålene, bliver infrastrukturprojekterne HELLER ikke brugt. Klimakatastrofer og deres følger vil ødelægge økonomien – plus en stor del af de nye anlæg. Ingen vil have råd til eller interessere sig for ubrugeligt tingeltangel fra Fjernøsten, og oversvømmede motorveje er ikke gode at køre på…

Stor sandsynlighed for alvorlige konsekvenser

I mit foretræde for Teknisk Udvalg efterlyste jeg en risikoanalyse. Det er en analyse, hvor man opvejer sandsynligheden for, at noget sker, mod konsekvenserne, HVIS det sker. Typisk bruger man en matrix som den vise i toppen af denne artikel.
SANDSYNLIGHEDEN for, at der vil blive en nedgang i containertransporten og dermed i containerhåndteringen på Aarhus Havn, er MEGET STOR – af de grunde, som jeg har beskrevet ovenfor, og som jeg fremførte ved mit foretræde. Maersk har allerede har fravalgt Aarhus som virksomhedens primære havn til fordel for Fredericia.
Hvis færre containere end forudsagt vil blive håndteret i Aarhus, er KONSEKVENSERNE OVERORDENTLIGT DYRE. Et anlæg til lastning, losning og håndtering af containere er et dybt specialiseret anlæg, der ikke kan anvendes til andet. Nedtagning af kraner mv. er dyrt og besværligt, og området vil ifølge lokalplanen ikke kunne anvendes til andre formål.

Politikere uden rettidig omhu

Opskriften på en investeringsmæssig katastrofe med meget stor risiko for, at man mister alle sine penge, er netop kombinationen af stor sandsynlighed med store konsekvenser.
Derfor opfordrede jeg Byrådet til i det mindste at få lavet en risikoanalyse for containerterminalen, inden en endelig beslutning træffes, så vi ikke får et tomt og øde betonmonument over "de af jer politikere, der ikke udviste rettidig omhu i 2023"…
Her følger så det skriftlige notat, som jeg afleverede ved foretrædet. Jeg opfordrede embedsværket til at tjekke mine beregninger for, hvor meget dyrere en containertransport fra Singapore til Aarhus ville blive, hvis rederiet skulle betale for CO2-udledningen. Dét i kursiv og firkantede parenteser er mine ’regibemærkninger’, men de kom også med i notatet, som jo skal offentliggøres på Aarhus Kommunes hjemmeside.

»Vedr. ’Lokalplan 1163, Udvidelse af Aarhus Havn:

Supplerende oplysninger om driftsøkonomi

Tak, fordi jeg må komme til foretræde og fremlægge mine synspunkter. Min tak vil være mere dybtfølt, hvis jeg også bliver lyttet til.
Derfor vil jeg koncentrere mit indlæg om et emne, som jeg ved har stor bevågenhed i byrådet - nemlig økonomien i dén del af lokalplanen, som benævnes ”Delområde I” og omfatter en ny containerhavn/terminal med et areal på ca. 44 ha. Jeg går ud fra, at der ikke hos medlemmerne i Teknisk Udvalg kan være tvivl om, at økonomien i et sådant projekt er dybt afhængig af forventningerne til fremtidens globale containertrafik.
Min påstand er, at uanset, om vi globalt set når i mål med Parisaftalen eller ej, så vil containertrafikken om få år blive ramt af en voldsom nedgang. Der bliver derfor ikke brug for containerhavne med den kapacitet, som lokalplan 1163 lægger op til. Aarhus Havn må i det mindste regne på, hvad en forventet nedgang i containertransporten betyder for forrentningen af de investeringer, der er planlagt. I bedste fald er investeringerne spildt. I værste fald kommer de aarhusianske borgere til at stå med en kæmpe gæld og et enormt tomt betonmonument over de af jer politikere, der ikke udviste rettidig omhu… Dén slags beregninger er totalt fraværende i lokalplanen.
For at underbygge min påstand vil jeg starte med at visse denne planche, som er med redegørelsen som Bilag 1. Figuren viser, at næsten halvdelen af den CO2-udledning, som er genereret af danske aktiviteter i verden, skyldes international transport. Figuren stammer fra Danmarks Statistik ’Fakta om Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug’, der senest er opdateret i 2020. Og der er link til rapporten i teksten på bilag 1.
[Den samme rapport viser, at Danmarks CO2-udledning i 2020 ville være på 66 millioner tons, hvis man medtog skibstrafikken. Da udledningen i 1990 var på 78 millioner tons, skal den nedbringes med 27 Mtons til 39 Mtons om blot halvandet år, hvis Danmark skal overholde sin egen klimalov.]
Klimaforskere er enige om, at hvis markedskræfterne skal løse klimakrisen, så bliver man i det mindste nødt til at ’hjælpe’ markedet ved at etablere en reel CO2-afgift, der 1:1 afspejler den skade, som udledningerne forvolder. Beregninger fra flere organisationer inklusive FN viser, at en sådan afgift skal være på ca. 2000 kr. pr. ton CO2 for at kunne dække de udgifter til skader og nødvendig klimasikring, som CO2-udledningen medfører. Da hver dansker udleder mindst 17 tons CO2-ækvivalenter om året, hvis man tager det hele med, vil det betyde en merudgift pr. person på mindst 34.000 kr. om året – hvis de ikke ændrer deres forbrugsmønster.
Incitamentet til at ændre forbruget vil få store konsekvenser for verdenshandlen. Varer, der kommer langvejs fra, vil blive dyrere, og det vil især mærkes på billige køb-og-smid-væk-varer fra Fjernøsten, hvor selv mindre prisstigninger bliver mærkbare. Disse varer er i forvejen belastede af en stort CO2-udledning og vil blive dobbelt ramt af en CO2-afgift. En stor del af verdens produktion vil derfor blive insourcet og foregå mere lokalt.
Der vil være behov for langt mindre skibstrafik end nu.
Som et eksempel på, hvad en global CO2-afgift på 2000 kr. ville betyde af meromkostninger ved container-sejlads, har jeg regnet lidt på CO2-udledningerne fra Emma Maersk på en tur fra Singapore til Danmark via Suezkanalen.
[Hvis tiden er knap, springes nedenstående mellemregninger over, og jeg nøjes med facit. Men de er med i dette skriftlige materiale.]

• Emma Maersk bruger 200.000 liter tung fuelolie i døgnet.
• Det tager ca. seks uger at sejle turen med seks stop (tre i Asien og tre i Europa). Det er 42 døgn, men skibet ligger også i havn, og jeg regner med, at energiforbruget ved tomgang samt ved losning og lastning er noget mindre og sætter derfor tallet til 40.
• Det betyder, at Emma Maersk bruger energi svarende til 8 millioner liter tung fuelolie på turen.
• 1000 liter fuelolie udleder 2,8 tons CO2 ved afbrænding.
• Med en CO2-afgift på 2000 kr. bliver hver tur 200.000 x 40 / 1000 x 2,8 x 2000 = 44.800.000 kr. dyrere at gennemføre med den beskrevne afgift end uden.

Nu er det måske lidt urealistisk, at verdens lande kan blive enige om en CO2-afgift, der svarer til den ødelæggelse, som CO2-udledningen medfører. Men hvis ikke det sker, så bliver der brug for endnu mindre transport af varer. De skader, der ifølge IPPC, FN’s Klimapanel, sker på verdens mennesker, forsyning, landbrug, bygværker og infrastruktur, hvis ikke vi når Paris-aftalens målsætning, vil blive så store og omfattende, at meget få mennesker vil have overskud og råd til de forbrugsgoder, som fx Maersk sejler med – og dermed i endnu mindre grad brug for kæmpehavne som den påtænkte udvidede Aarhus Havn.
[Alle eksperter er i øvrigt også enige om, at det er umuligt at gøre skibsfarten grøn. Det ville lægge beslag på næsten hele den mulige produktion af grøn el. Beregninger, der viser dette, er blevet præsenteret ved andre foretræder, og derfor vil jeg undlade dem her.]«

Kilder og uddybning fremlagt ved foretrædet:

Danmarks statistik, Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug (2020):
’The Global Resource Footprint of Nations’ – overblik over landes CO2-udledning
Oplysninger om Emma Maersk i dagspressen, fx JyskeVestkysten
Beregninger af tung fuelolies CO2-udslip. Ingeniøren og Miljøstyrelsen
Den seneste IPCC-rapport, der viser konsekvenserne, hvis vi ikke formår at holde temperaturstigningen under 1,5 – 2 grader.
Consitos omtale af IPCC-rapporten
”Den bør stå øverst på læselisten for regeringer (og byråd - min bemærkning) over hele verden”, skrev Concito den 20. marts 2023.
Se også mit brev til Maersk.