Medier...

... et nødvendigt onde

Medier er en lettere måde at sige "kommunikationsplatforme" på.

Den bedste måde at kommunikere (opnå noget :-)) på er naturligvis at forklare sagens sammenhæng ansigt til ansigt. Det er jo desværre ikke muligt ret tit, og derfor er vi afhængige af medier, når vi ønsker at kommunikere.

Ingen medier er fuldkomne. Noget af budskabet går altid tabt, men hos Sciencejournalist.dk har vi naturligvis erfaring i at finde lige netop de medier, der bedst og mest præcist rammer dine målgrupper. Jeg er selv specialist i at kommunikere på skrift - fx via fagblade, aviser, hjemmesidetekster, kundemagasiner, nyhedsbreve, tekster på sociale medier m.m.

Nære samarbejdspartnere hjælper, når der skal lyd, billeder eller film på, ligesom fagfolk også er bedst til at håndtere grafik, layout og it, der skal understøtte din kommunikation.

Eksempelvis arbejder jeg tæt sammen med freelancejournalisten.dk, Jonas Vestfalen om hjemmesider og andet. Her ved siden af kan du se, hvad han skriver om det CMS, vi begge bruger.

Enkelt og hurtigt at administrere

I samarbejde med blandt andre Freelancejournalisten.dk tilbyder jeg en komplet og fleksibel CMS hjemmesideløsning, som du let og hurtigt kan administrere. Vi tænker også på service og vedligeholdelse. Og alt indhold er naturligvis optimeret i forhold til søgemaskinerne på internettet.
Vi sørger kort fortalt for, at du får en hjemmeside, som du kan bruge til at forbedre din forretning.

Pressekontakt og ghostwriting

Det er en selvfølge, at Sciencejournalist.dk har et udbygget kontaktnet til såvel nyhedsmedier som fagblade. At bruge pressen som mellemled øger troværdigheden, men prisen er, at man i nogen grad mister styringen.
De fleste fagblades redaktører vil dog gerne have artikler, de selv forstår. Derfor virker jeg ofte som ghostwriter for fagfolk, og du kan endelig få skrevet den artikel, der har ligget så længe i din skrivebordsskuffe...