Som videnskabsjournalist er det blandt andet min rolle at trænge ind i videnskabens verden og formidle, hvad der foregår, så du kan finde ud af, hvad du kan bruge den til. Videnskab og journalistik er et umage par. Den ene er til detaljer, fordybelse og pinligt korrekthed. Den anden er til store linjer, overblik og at skære problemstillingerne firkantet ud i pap, så alle kan forstå dem.
Jeg bilder mig ind, at nøglen til god videnskabsjournalistik er at have et ben i hver lejr. Medfødt journalistisk nysgerrighed kombineret med en række uafsluttede naturvidenskabelige uddannelser gør, at jeg er dum nok til at stille de rigtige spørgsmål og klog nok til at forstå svarene.
Når journalistisk håndværk og kritisk sans tilsættes, er opskriften på at formidle vanskeligt stof, så det både fornøjer og gør klog, klar. Så hvis det er dét, du har brug for, så kontakt mig på
gordon(snabel)sciencejournalist.dk. Jeg tager gerne udfordringen op!